Energiproducent blåstempler el-aftaler fra Eniig

Energiproducent blåstempler el-aftaler fra Eniig

luftfoto vegger

Driftleder Richard Bengtsen hos Energi Vegger a.m.b.a. er ikke i tvivl om, hvad der afgjorde hans valg af Eniig som el-leverandør.

”Vi fik godt nok et alternativt tilbud, men efter det var jeg ikke i tvivl om, at Eniig skulle være vores el-leverandør. Vores kontakt Jacob er desuden en tiltalende person, som ved, hvad han snakker om, og så kom han med den rigtige pris første gang. Hos os betyder troværdighed meget, og når man så også kan få en konkurrencedygtig pris, så er valget let.”

Senior Account Manager hos Eniig, Jacob Albrektsen Krogh kan kun nikke genkendende til den gode dialog, som fra hans perspektiv altid er en parameter, når han taler med sine kunder.

”Det er vigtigt for mig at finde den rigtige løsning til kunden, så begge parter vinder på samarbejdet. Vi skal være tilfredse begge to, når kontrakten er underskrevet.”

Energi Vegger a.m.b.a. producerer biogas og forsyner ca. 150 husstande med fjernvarme. Arla i Bislev alene aftager 2.000.000 m3 metan (biogas) fra virksomheden, og ENERGINET aftager ca. 6.500.000 kW el. Virksomheden har adresse i Nibe. Læs mere om virksomheden på https://energivegger.dk/.

Jacob Albrektsen Krogh arbejder primært med landbrug og erhverv med et årligt forbrug på mellem 100.000-1.000.000 kWh. Jacob kan kontaktes på tlf. 7015 1670.

Top