Dania sparer millioner med energioptimering fra Eniig

Dania sparer millioner med energioptimering fra Eniig

dania-case.jpg

Hos Dania arbejder man løbende med at reducere energiforbruget. ”Det er vi simpelthen nødt til, da det er en betydelig del af vores råvarer og derfor også en meget stor del af vores omkostninger”, forklarer kvalitetschef Per B. Jensen. Energiforbruget er enormt, og jernstøberiet har indgået en aftale med Energistyrelsenom løbende at identificere nye projekter, der bidrager til et lavere energiforbrug. ”Vores kompressorer kører det meste af døgnet og udvikler en del varme, som vi tidligere ikke udnyttede. Det lå derfor på mange måder lige for, at vi skulle til at tænke i at udnytte den varme luft”, fortæller Per B. Jensen.v

Genvinding gør en forskel 

I tæt samarbejde med Eniig har Dania i dag etableret varmegenvinding på støberiets to hovedtrykluftskompressorer, der producerer luft til en meget stor del af produktionen. Den overskydende varme forsyner nu administrationen, omklædningsfaciliteterne og Danias modelværksted med varme, og ifølge beregningerne vil Dania med det nye initiativ kunne spare ca. 430.000 kWh om året. I kroner og øre bliver det til ca. 170.000 kr. årligt, mens tilbagebetalingstiden ligger på 1,6 år. ”Udover at projektet har en økonomisk effekt, så har det jo samtidig en god og positiv miljøeffekt. Alternativet vil være at købe naturgas eller fyringsolie, så på den måde er det en reel besparelse både økonomisk og miljømæssigt. Med nok initiativer som dette kommer det til at gøre en væsentlig forskel,” pointerer Per B. Jensen. 

Attraktivt for de fleste

Dania er med sit enorme energiforbrug i en liga for sig, men genvinding af varme fra trykluftskompressorer er langt fra kun målrettet virksomheder af Danias størrelse. Det er en udbredt misforståelse, at det ikke kan betale sig at tænke i varmegenvinding, men tværtimod viser det sig typisk at være en god forretning, afgifterne til trods. Selv mindre forbedringer og optimeringer kan der være mange penge at hente i. 

”Udover at projektet har en økonomisk effekt, så har det jo samtidig en god og positiv miljøeffekt. Med nok initiativer som dette kommer det til at gøre en væsentlig forskel”

Per B. Jensen, Kvalitetschef, Dania

Top