Mere lys med mindre energi

Mere lys med mindre energi

Kommunerne skifter i disse år til den økonomisk mest fordelagtige teknologi, når de renoverer gadelys. LED giver væsentlige energibesparelser og lavere driftsomkostninger, men mulighederne inden for gadebelysning rækker længere end dette.

Med den rette viden og tilgang kan gadelys også benyttes til at øge borgernes sikkerhed og tryghed samt være med til at forme byens identitet. Til gavn for både borgernes tilfredshed og kommunens økonomi og image.

”Mere lys med mindre energi” er også overskriften på samarbejdet mellem Eniig og Aarhus Kommune. Det handler om udskiftning af knap 30.000 armaturer i landets hidtil største gadelysaftale målt på antal enheder. Og om en besparelse på 2.500 tons co2.

Hos Eniig har vi mange års erfaring med anlæg, renovering og drift af gadelys for landets kommuner, og vi er derfor den perfekte partner, når kommuner i de kommende år skal implementere fremtidsrigtige og energirigtige udelysanlæg i topkvalitet.

Top