3.10 Samtykke - Repræsentantskabsvalg
Behandling af dine persondata
Eniig a.m.b.a. indsamler og behandler oplysninger om dig i forbindelse med repræsentantskabsvalget i Eniig a.m.b.a.
Formålet med at indsamle, registrere og behandle personoplysninger om dig er, at Eniig a.m.b.a. kan udtrække og kontakte vinderen af konkurrencen.
Ved at deltage i konkurrencen på eniig.dk/valg giver du således Eniig a.m.b.a. udtrykkeligt samtykke til at anvende dine oplysninger i forbindelse med udtrækning af vinderen af en iPhone Xs og kontakt til denne.
Dine personoplysninger vil blive opbevaret hos Eniig, så længe det er nødvendigt for opfyldelse af ovennævnte formål.
Du har altid ret til at anmode om indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, og du har ret til at modtage en kopi heraf. Du har også ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger, til at anmode om berigtigelse eller sletning af de af dine personoplysninger, som du mener er ukorrekte, forældede m.v., og du kan anmode om, at behandlingen af dine personoplysninger blokeres.
Har du konkrete spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, eller vil du indgive en klage i den forbindelse, kan du kontakte Eniig a.m.b.a. ved at sende en e-mail til valgieniig@eniig.dk eller ringe til 8722 8822.
Betingelser for konkurrencen
I perioden fra den 25. februar kl. 10.00 til og med den 18. marts kl. 16.00 2019 er der en iPhone Xs på højkant blandt alle, der har stemt til Eniigs repræsentantskabsvalg samt har valgt at deltage i konkurrencen.
HVEM KAN DELTAGE?
Alle der bor i et valgområde med valg, som er andelshavere i Eniig og har en elmåler fra N1 kan deltage enten via computer, tablet eller mobil. Tjek om du er andelshaver i et valgområde med valg
HVORDAN DELTAGER MAN?
Du deltager ved at afgive din stemme til valget, hvis du bor i et område, hvor der er valg. Du skal afgive dine kontaktinformationer inden, så vi kan kontakte dig, hvis du er den heldige vinder. Dine informationer vil udelukkende blive brugt i forbindelse med lodtrækningen i valgperioden og vil efterfølgende blive slettet. Du kan deltage på adressen www.eniig.dk/valg.
PRÆMIER
Præmien i forbindelse med Eniigs repræsentantskabsvalg, en iPhone Xs, har en præmiesum på 8.899 kr.
Præmien fremsendes med posten efter valgets afslutning. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.
VINDERE
Vinderen udtrækkes blandt alle, der har stemt til valget i hele valgperioden, og som har afgivet sine kontaktinformationer til konkurrencen. Vinderen får direkte besked i uge 13 efter valget.
ØVRIGE BETINGELSER
Ved mistanke om snyd udelukkes brugeren af lodtrækningen, men beholder sin stemme til valget.
Det er tilladt at stemme til valget én gang pr. elmåler og dermed også få ét lod i puljen pr. elmåler. Ansatte hos Eniig må ikke deltage i lodtrækningen, men kan stemme til repræsentantskabsvalget på lige fod med alle andre andelshavere.
Der tages forbehold for tastefejl, og vi forbeholder os ret til at udtrække en ny vinder, såfremt der ikke er afgivet fyldestgørende oplysninger i forbindelse med konkurrencen.
Konkurrencen slutter den 18. marts 2019 kl. 16.00