1000 gamere sluppet løs på fibernettet

Den sidste weekend i januar danner Gigantium i Aalborg rammen om gaming-festivalen Geeks Gone Wild. Hvis man ikke har oplevet det før, kan man have svært ved at forestille sig, hvad en gaming-festival er for en størrelse. Men det er stort! I Gigantium tog mere end 1000 ihærdige gamere plads ved de meterlange borde – både glade amatører og hardcore professionelle – og i to døgn dyster i de i alt lige fra FIFA til Counter-Strike og Leauge of Legends –i kampe om flere hundrede tusinde kroner i pengepræmier.

Suverænt internet – Handler om liv og død

Når man spiller spil, kan man under ingen omstændigheder være tilfreds med et langsomt internet. En hurtig og stabil internetforbindelse er simpelthen alfa og omega, når man gamer. Særligt i forbindelse med skydespil. Nettes kvalitet kan betyde tab og vind eller liv og død, siger 24- årige Christian Sonderlink Busk, der efterhånden har gamet i halvdelen af sit liv. Han er sammen med vennen Christian Sørensens kommet fra Randers for at være med i Geeks Gone Wild.

Fra kobber til fiber

Drivkrafterne bag Geeks Gone Wild er LAN Team Nord, der i samarbejde med Aalborg Event, Aalborg Kommune og en masse frivillige har stablet eventet på benenen.

- Betydningen af fiber kan ikke måles til sådan et arrangement her – det ville slet ikke kunne lade sig gøre uden. Fiber er et absolut must! – Da vi begyndte at arrangere den her slags events, var det med en kobber bredbåndsforbindelse, men det er efterhånden otte år siden, vi kunne skifte til fiber. Ud over hastigheden, så sikrer fiberen hurtige svartider, mindre udsving og et langt mere glidende spil. Det vil en almindelig bredbåndsforbindelse aldrig kunne give os, fortæller Sune Pløger, der er hovedarrangør af GGW. Vigtigheden i at have en stor kapacitet er at undgå propper på netværket. Det er rigtig meget data, som skal hentes, og hvis først forbindelsen bliver fyldt ud, så vil der opstå lang kø for at hente færdig. Forestil dig at stå i en kø i Bilka, hvor de kun kan ekspedere tre kunder i minuttet, men der kommer fem nye kunder i køen hvert minut, fortsætter Sune Pløger. Og der var absolut ingen problemer med vores fiberforbindelsen fra Eniig i weekenden, så vi er meget tilfredse med samarbejdet afslutter han.

Skal din forening have LAN party?

Er der fiber i din forening så kan I også ansøge om et fiberboost. 

Ansøg om et Fiberboost sponsorat her

Top