Eniigs kunder kan se frem til et endnu bedre TV-udbud

Eniigs kunder kan se frem til et endnu bedre TV-udbud

Eniig-kunder med TV fra Waoo kan se frem til forenklede TV-pakker, som også får mere og bedre indhold. De nye TV-pakker er udtryk for et tættere samarbejde med Viasat, hvilket også vil blive afspejlet i kanaludvalget.

Vanen tro byder årsskiftet på ændringer til TV-pakkerne, og fra 2. januar 2018 kommer Waoo TV-kunder hos Eniig til at få meget mere indhold i færre pakker. Derudover får kunderne nu endnu bedre mulighed for at skræddersy deres egen TV-pakke med de i alt 75 Frit Valg Kanaler.

Waoo tilbyder i dag otte TV-pakker til privatkunder og tre pakker til foreningskunder, men fremover vil alle kunne vælge mellem tre pakker, som er sammensat i et tæt samarbejde med Viasat og Waoo’s øvrige indholdsleverandører. Med samarbejdet bliver internettet, som er kåret som Danmarks bedste seks år i træk, kombineret med det komplette, stærke indholdsudbud fra Viasat – herunder premium sports, film- og serieindhold inkl. den online streamingtjeneste Viaplay Total. Indholdsudbudet forstærkes desuden af, at kunderne nu får mulighed for at tilkøbe hele 75 forskellige Frit Valg Kanaler som supplement til deres TV-pakke.

Prisændringer sker først i løbet af første kvartal

Selvom de nye kanaler i TV-pakkerne træder i kraft pr. 2. januar 2018, har Eniig helt ekstraordinært taget en beslutning om at udskyde selve prisændringerne, som i stedet vil træde i kraft i løbet af første kvartal 2018.

- I år er jo et lidt specielt år, fordi Waoos spændende nye TV-pakker tilfældigvis falder sammen med vores fusion med fiberselskabet Bredbånd Nord. Fusionen har blandt andet betydet, at flere af vores kunder gerne vil i kontakt med os, og derfor får vi lige nu flere kald end sædvanligt. Samtidig forventer vi, at flere kunder vil række ud til os for at stille spørgsmål til deres nye TV-pakke eller få hjælp til at vælge en anden, der passer dem bedre, og det vil vi gerne være sikre på kan lade sig gøre, uden at det skaber en usædvanlig lang telefonkø, fortæller Lars Kofoed Sørensen, der er salgs- og marketingchef i Eniig Fiber.

Derfor har Eniig Fiber lidt utraditionelt besluttet, at deres kunder først vil opleve en prisregulering i løbet af 1. kvartal på trods af, at de allerede vil blive overført til den nye pakke i starten af januar ligesom andre Waoo-kunder. En rigtig god løsning, der kommer både kunder og Eniig til gode, fortæller Lars Kofoed Sørensen:

- Er du TV-kunde hos os, får du muligheden for at prøve din nye TV-pakke af, inden du oplever en prisændring. Hvad prisreguleringen bliver, og hvornår den træder i kraft, får du brev om i god tid, så du kan nå at vælge en anden løsning, der passer bedre til dit behov, hvis det skulle være nødvendigt. Og det står vores kolleger i Kundecentret selvfølgelig klar til at hjælpe med til den tid, slår Lars Kofoed Sørensen fast.

En ekstra december-gave til kunderne

Som noget særligt vil Eniigs kunder med TV fra Waoo allerede den 1. december kunne mærke en konkret forskel, når de tænder for TV’et. Hele december åbner Waoo nemlig op for TV-signalet, så mere end 60 kanaler bliver frit tilgængelige for alle via Waoo Web TV. Kanalerne vil desuden også være tilgængelige på TV’et for kunder med en Waoo TV-boks.

Top