Waoo Web TV - online TV og film

Har du en tv-pakke fra Waoo, får du Waoo Web TV med i prisen. Du kan dermed streame de fleste af dine TV kanaler i højeste kvalitet direkte ned på din computer eller tablet. Du har på den måde altid dit ”fjernsyn” lige ved hånden, når dine yndlings TV udsendelser bliver vist. Om det er Nyhederne på DR1 eller Vild med Dans på TV2, kan du se det, når det sker – hjemme eller på farten.

Waoo Web TV er for hele familien

Kunne du godt bruge et ekstra fjernsyn i din husstand? Det får du på en måde med Waoo Web TV. Faktisk får du mere end ét, for du kan oprette op til fem brugerkonti og se Web TV på op til fem enheder – dog kun på to enheder på samme tid. Når du er logget på dit trådløse netværk, kan du tage dine TV kanaler med dig rundt i hjemmet og se dem, lige der hvor du har lyst. Se nyhederne i køkkenet, sporten på kontoret, tegnefilm på børneværelset eller filmen i sengen – du bestemmer selv.

Antallet af TV kanaler, du har adgang til på Waoo Web TV, varierer fra 15 til ca. 50 afhængigt af, hvilken TV pakke, du abonnerer på. Så uanset om du er til serier, film, reality eller sport, er underholdningen altid sikret, også når du og familien vil se forskellige programmer på samme tid.

Tag Waoo Web TV med på farten

Du kan selvfølgelig tage dine TV kanaler med, når du bevæger dig uden for hjemmets fire vægge. Med vores Out-of-Home service kan du med en Waoo TV pakke se tv, hvor du vil, fra en iPad, iPhone, Android Smartphone/tablet eller bærbar. Servicen koster ikke ekstra. Det eneste, det kræver, er, at du har forbindelse til internettet.

Waoo Web TV på dit fjernsyn

Med vores apps kan du se indholdet fra din tablet og telefon direkte på dit TV. Har du en Chromecast, kan du benytte denne funktion i vores apps (til både iPad, iPhone samt Android tablets og telefoner), og har du et Apple TV (generation 4 eller nyere), kan du med vores apps til iPhone og iPad, benytte AirPlay og se Waoo Web TV direkte på din TV-skærm på denne måde.

Få din egen hjemmebiograf med Waoo Bio

Via waoo.tv får du adgang til Waoo Bio, din egen hjemmebiograf, hvor du kan leje film blandt mere end 4.500 titler – og der kommer hele tiden nye til. Lej premierefilm og et hav af klassikere på din computer eller fra din TV boks med et enkelt tryk. De film du lejer via din TV boks eller PC, er tilgængelig fra alle dine enheder, også iOS og Android. Vi har alt lige fra action og romantik til gys, komik og børnefilm. Du er dermed altid sikret masser af film og underholdning til hele familien.

Første gang du benytter Waoo Web TV, skal du installere programmet ViewRight. Programmet gør det muligt for dig at afspille TV-udsendelser på din computer.
Top