Kan fibernet på 100 Mbit/s opfylde alle dine behov?

Er du træt af, at filmen hakker, når du og familien skal hygge fredag aften? Eller at det ustabile internet ødelægger din score, når du gamer Counter Strike med vennerne? Så er det måske tid til at opgradere din nuværende internetforbindelse til en lynhurtig og stabil fibernetforbindelse på 100 Mbit/s.

I dag foretager vi os stort set alt over internettet, vi streamer film og TV, og vi taler og spiller med hinanden over de sociale medier – generelt er internettet blevet fast del af hverdagen. Det stiller derfor også større krav til din internetforbindelse, hvor hurtigt du kan downloade og uploade filer, og hvor stabil din forbindelse er.

Med en 100 Mbit/s internetforbindelse fra Waoo slipper du for alle bekymringer. Du får nemlig lynhurtigt internet til hele familien – plus det løse.

Hvor mange Mbit/s er der behov for?

Når du skal beslutte dig for, om du skal bestille 100 Mbit/s båndbredde, er det en god ide at undersøge husstandens reelle behov. Har I mange enheder i hjemmet? Og bliver nettet brugt flittigt dagligt? Eller logger I kun på i ny og næ for at holde kontakten ved lige med familie og venner på de sociale medier? Skab et overblik over jeres forbrug, så I ikke ender med at betale for 100 Mbit/s – og kun har brug for 20:
  • Hvor mange enheder har I? (Pc’er, smart TV, smartphones og tablets og andre devices med adgang til nettet)
  • Hvor meget streamer I eksempelvis på webtv eller Viaplay og Netflix? Og hvor mange samtidig? 
  • Bliver der gamet og downloadet større filer jævnligt? 
  • Er alle enheder forbundet trådløst? 

Hvor meget båndbredde får du for 100 Mbit/s?

Med en bredbåndforbindelse på 100 Mbit/s har du nok båndbredde til hele husstanden. En 100 Mbit/s forbindelse sørger nemlig for meget høj hastighed, så du f.eks. kan streame film fra alle enhederne i din husstand på samme tid – faktisk kan du have gang i helt op til 12-13 enheder på samme tid helt uden problemer.

Hvis du oplever, at forbindelsen driller, kan det være fordi, at du bruger trådløst internet, som ikke giver den samme hastighed og stabilitet – eller det kan være, du bare ikke får den båndbredde, du betaler for!

Tjek din internethastighed.

Få federe gamingoplevelser med en 100 Mbit/s forbindelse

En god gamingoplevelse kræver overraskende nok ikke en særlig høj hastighed, da spillets grafik trækker på computerens grafikkort. Til gengæld kræver det en stabil internetforbindelse og tilpas mange Mbit/s i uploadhastighed, hvis du vil være vært for et par runder Fortnite eller Counter Strike.
Er I mange på nettet på samme tid – f.eks. til lan, er der behov for en robust internetforbindelse på 100 Mbit/s.

Internetvaner

Til dig der har brug for at downloade store filer

Med 100 Mbit/s fibernet får du nok båndbredde til at downloade store filer på kort tid. Er du eksempelvis gamer og har brug for at downloade store opdateringer og patches til dine computerspil, vil en fibernetforbindelse med 100 Mbit/s kunne klare opgaven gnidningsfrit.

download_tid

Udregningerne er vejledende. Det er din fibernetforbindelse, som i sidste ende afgør downloadhastigheden – ligeledes vil hastigheden svinge meget ved trådløst internet.

Smart WiFi giver dig en mere stabil internetforbindelse

Foretrækker du at benytte trådløst internet i hjemmet, kan du opleve, at selv kvaliteten af din 100 Mbit/s internetforbindelse daler. Det skyldes ofte støj på kanalen, som opstår hvis der er fysiske forhindringer som eksempelvis vægge, eller hvis der er mange brugere på den samme kanal – det kunne f.eks være, at dine naboers trådløse forbindelse bruger samme frekvens som din. Derfor er det ikke altid, at du får den høje hastighed, du betaler for. Du kan heldigvis let forbedre kvaliteten af dit trådløse internet ved at optimere forholdene. Sådan får du bedre trådløs internet.

Med Waoo Smart WiFi får du en mere stabil trådløs forbindelse, fordi du får to trådløse extendere i stedet for én – det giver dig en mere solid dækning til alle dine enheder. Og du får Smart WiFi med i prisen, når du bestiller Waoo Fiber Extra og Waoo Fiber Full. Bliv klogere på Smart WiFi.
Top