Alt du behøver at vide om Internettet

Hvad er internettet?

Kort fortalt er internettet et globalt netværk af computere, der kan kommunikere med hinanden. Det gør de via to forskellige protokoller:

  1. TCP eller Transmission Control Protocol, der definerer afsendelse og modtagelse af data og sørger for at opretholde en stabil forbindelse mellem enheder.
  2. IP eller Internet Protocol er det sæt regler, som er med til at bestemme, hvordan enheder kommunikerer med hinanden via internettet. IP-adressen er derimod den ”adresse” din computer, smartphone eller anden enhed har, som gør, at andre enheder kan genkende og kommunikere med din enhed. Lidt på samme måde som når du skriver afsender- og modtageradresse på et brev, for at det kan komme det rigtige sted hen.

Hvilket internet findes der, og hvad skal jeg vælge

Der findes flere forskellige typer af bredbånd (din forbindelse til internettet), du kan vælge imellem: ADSL, Coax og fibernet. De har hver forskellige fordele og ulemper, men leder du efter en fremtidssikret internetløsning, som både har hastighedsgaranti og øger din boligs værdi, så bør du undersøge fibernet.
Du kan finde mere info om hver af de 3 typer bredbånd her.

Hvilken type internet du skal vælge, vil også afhænge af, hvad du skal bruge dit internet til, og hvor mange i husstanden, der bruger nettet. Er I mange, skal der games eller skal der uploades store filer – eksempelvis ved hjemmearbejde – er det en fordel at gå efter internet med symmetrisk up- og downloadhastighed, som du får ved fiberbredbånd.

Er du derimod kun en enkelt person, der primært bruger internettet til at surfe – og ikke har behov for at streame i høj kvalitet, kan du måske godt nøjes med en ADSL-forbindelse på 10Mbit eller mindre.

Typisk kan du vælge mellem forskellige båndbredde-pakkeløsninger hos din internetudbyder. Hos Eniig kan du vælge 20 Mbit, 200 Mbit, 500 Mbit eller 1000 Mbit. Helt konkret kræver det f.eks. 25 Mbit bredbånd at streame Netflix i Ultra HD-kvalitet – så er I to, der gerne vil se hver jeres film eller serie, er der brug for mindst 50 Mbit. Derimod er en større familie med gamende teenageres behov uden problem dækket af en 100 Mbit forbindelse.

Er du i tvivl om, hvilken båndbredde, der er rigtig for dig, kan du se mere her.

Hvilket internet kan jeg få?

Bor du i Nord- og Midtjylland er der stor sandsynlighed for, at du kan få lynhurtig adgang til internettet via fibernet hos Eniig. Det kræver bare, at der er gravet fiberkabler ned i dit område og installeret en fiberboks i dit hjem. Tjek om du kan få fibernet på din adresse. 

Hvis din adresse ikke er i et område med adgang til fibernet, kan du tilkendegive din interesse her. Så konkakter vi dig, hvis vi etablerer fiber i dit område inden for de næste 12 måneder.

Hvad koster internet?

Prisen for internet afhænger af flere ting: hvilken type internet, hvilken internet-hastighed og hvor meget data du gerne vil have. Typisk vil du kunne få et månedligt abonnement hos de forskellige udbydere. Hos Eniig ligger prisen på internet via lynhurtigt fiberbredbånd fra 249,- per måned for 20/20 Mbit/s til 489,- pr. måned for 1000/1000 Mbit/s.

Leder du efter det billigste internet til dine behov, er der en række spørgsmål, du kan stille dig selv for at finde den rigtige løsning og slippe for besværet med senere at skulle skifte abonnement eller udbyder:

  1. Hvor mange er I, der skal bruge nettet samtidig?
  2. Hvad skal du bruge internettet til? Gaming, streaming, hjemmearbejde, andet?
  3. Hvor mange forskellige devices har I, der skal kunne gå på nettet? Både klassiske og Internet of Things-enheder.

Se hvad du kan med 30, 50 og 100 Mbit/s, og få hjælp til at vælge den rigtige hastighed

TV og internet – saml det hele ét sted

Vil du gerne samle TV og internet ét sted, få en samlet regning og slippe for besværet ved at skulle tale med flere forskellige udbydere, hvis du har spørgsmål eller vil ændre dit abonnement? At samle TV og internet og samtidig få en billigere samlet løsning behøver ikke være svært.

Hos Eniig kan du vælge lige præcis den kombination af TV og internet, der giver bedst mening for dig! Du kan få Waoo fibernet på 20, 200, 500 eller 1000 Mbit/s og vælge mellem TV-pakkerne: flex, lille, favorit eller stor. Sammensæt den internethastighed og den TV-pakke eller de kanaler, du vil have – og lav på den måde din personlige TV-og-internet-løsning.

Se Waoo TV-pakkerne og de kanaler, du kan få her

Er internettet nede?

Kan du overhovedet ikke få adgang til internettet? Hvis der er driftsforstyrrelser i dit område, kan du se det hos din udbyder. Er du kunde hos Eniig, kan du se det på vores kundeserviceside. Her finder du driftsstatus på dit internet fra Eniig – både ift. aktuelle driftsmeldinger, planlagte opdateringer og tidligere driftsmeldinger.

Hvordan får jeg bedre internetsignal?

Der findes få ting så irriterende som langsomt internet. Dit net kan selvfølgelig være langsomt af flere forskellige årsager, men i en del tilfælde kan det skyldes, at det trådløse internetsignal ikke er stærkt nok. Dvs. at det ikke er internetforbindelsen, der er problemet, men signalet fra din trådløse router til dine enheder. Det kan du heldigvis selv gøre en del ved – uden du behøver at skifte udbyder.

Helt konkret kan du forbedre dit internetsignal ved at finde en bedre placering til din router. Har du et stort hus eller flere etager, kan det også være en fordel at tilføje et ekstra accesspunkt, som forstærker signalet og sørger for, at du har lynhurtigt internet i alle rum.

Se mere og få alle 5 tips til bedre trådløst net

Hvem opfandt internettet, og hvornår kom det?

Internettets historie går overraskende langt tilbage – faktisk blev de første grundsten til det moderne internet allerede lagt tilbage i 1960’erne. Her arbejdede et forskerhold på at få forskellige typer af computere til at ”tale” med hinanden.

Projektet hed ARPAnet (Advanced Research Projects Agency Network) og var sat i gang af det amerikanske militærs forskningsagentur. ARPAnet var et lukket, ikke-offentligt netværk, som forskere fra hele verden lod sig inspirere af til at lave flere forskellige netværk bl.a. det franske CYCLADES-netværk.

De forskellige netværk var primært til militære og akademiske formål og kunne ikke ”tale sammen”. For at de mange netværk kunne kobles sammen og kommunikere, var der behov for et ”net af netværk” – altså et inter-net. For at det kunne lykkedes blev TCT og IP-protokollerne udformet og brugt som standard for, hvordan kommunikationen mellem netværk skulle foregå. Bag protokollerne stod bl.a. Robert Elliot Kahn og Vinton Cerf.

Det var derimod schweizeren Tim Berners-Lee, som i 1991 opfandt World Wide Web, der af mange i dag betragtes som internettet. World Wide Web er i praksis et program, som gør, at du kan bruge internettet til at se og opleve forskellige websites’ indhold (video, tekst og lyd) i en browser.

I begyndelsen af 1990’erne blev internettet også for alvor tilgængeligt for almindelige mennesker. Så internettet, som vi kender det, er blevet til i mange små etaper og blev opfundet i sammenspillet mellem mange forskellige personers idéer.

Flere spørgsmål til internet?

Mangler du svar på andet om internettet: hvordan du får valgt den billigste internetløsning til dine behov, samler internet og tv, eller andet – så er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os. Vi hjælper gerne.

Top