Lad dit Smart WiFi klare arbejdet

Du kender det sikkert – internetforbindelsen fungerer perfekt i stuen, men når du træder ud i køkkenet med din laptop, mister du forbindelsen, og du må til stor frustration forsøge at komme på nettet igen.

Det irritationsmoment er heldigvis fortid med Smart WiFi. Med de to trådløse enheder – også kaldet access points, opnår du fuld dækning i hele hjemmet. Og det bedste af det hele er, at det hele sker automatisk – du skal blot sætte dem til stikkontakten. Så får du netforbindelse til f.eks. at shoppe sko på altanen og streame film i soveværelset.

Dine enheder vælger selv det access point, der giver dig den bedste forbindelse – og det skifter automatisk til det nærmeste access point, når din internetforbindelse ikke er optimal.

Læs mere om, hvor nemt Smart WiFi er.

Simpel opsætning af dit netværk

Det er nemt at opsætte dit nye trådløse netværk – følg blot denne guide:
  • Fordel enhederne rundt om i hele boligen – evt. på hver etage, hvis boligen har flere plan.
  • Med to access points får du en rækkevidde på 15 meter, er afstanden større, bør du installere flere access points for optimal dækning.
  • Placér dine access points centralt i rummet.

Når du har opsat dine satellit-enheder, tager det op til 15 minutter – så er de klar og har hentet og installeret den seneste opdatering – helt automatisk.

De optimale vilkår for dit trådløse netværk

Mange gemmer routeren væk, hvor den ikke kan ses. Men for at få den bedste trådløse forbindelse er det faktisk bedst, at stille den frit fremme – eksempelvis på en hylde i reolen eller lignende, så signalet ikke bliver forstyrret af vægge, skabslåger og andre forhindringer.

De access points du får med Smart WiFi er mindre end den typiske router, og derfor kan du nemt og diskret have dem stående fremme på bogreolen, ved skrivebordet, eller et helt tredje sted.

Læs også: Sådan får du det optimale ud af dit netværk.

Top