Speedtest – Find ud af hvor god din internethastighed er

Start hastighedstesten her

Hvordan laver du en præcis speedtest?

Med de fem lette trin herunder, får du en langt mere præcis speedtest:
  • Brug et ethernet kabel til at tilslutte din computer direkte til routeren.
  • Slå WiFi fra på din computer.
  • Sluk for alle andre enheder i rummet, der er bruger internet (husk f.eks. din smartphone).
  • Luk alle programmer på computeren, der bruger internettet.
  • Start speedtesten og få dit resultat.

Hvor præcist er resultatet af din internet-speedtest?

Lige meget hvilken speedtest du bruger til at teste din internet-speed, bliver resultatet aldrig 100% nøjagtigt. Der er mange forskellige elementer, der påvirker resultatet, når du starter testen. Men derfor kan du alligevel gøre ret meget for at komme tæt på din reelle hastighed. Følg de fem råd herover – og få et mere præcist resultat ved at:
  • Bruge nye kabler
  • Bruge en nyere computer
  • Bruge en opdateret browserversion
  • Tjekke, at din computer er den eneste enhed, der bruger dit internet

Hvorfor overhovedet bruge tid på en speedtest?

Der er flere grunde til, at du med fordel kan lave en speedtest af din internet hastighed. De vigtigste er:

1. Få den internet hastighed du betaler for

Vil du være okay med at betale for 1 kg mel, bare for at opdage, at du kun have fået 700g, når du kommer hjem? Nej, vel! Når det kommer til bredbåndshastighed, er det alligevel, hvad mange danskere i praksis gør.

En undersøgelse lavet af EU-kommissionen viser f.eks., at du i gennemsnit kun får 75% af den bredbåndshastighed udbyderne reklamerer for. Derfor er det vigtigt, at du laver en speedtest og kender til den internethastighed, du reelt får. Ved at bruge vores speedtest, kan du let finde ud af, om du er én af dem, der ikke får, hvad du betaler for. Og halter det med forbindelsen, kan du også se 5 tips til at forbedre dit trådløse internet her.

2. Internetforbindelse til fremtidens teknologi

Din netforbindelse bliver en vigtig del af flere og flere ting i hverdagen. Konceptet Internet of Things er i rivende udvikling, og det betyder blandt andet, at flere af tingene i dit hjem bliver ”smarte” og kan sende dig beskeder eller tidsindstilles via nettet. Og når flere enheder har brug for at tilgå internettet, kræver det også en endnu bedre og mere stabil bredbåndshastighed. Når du laver en speedtest, finder du hurtigt ud af, om dit internet er parat til fremtiden. Er det ikke det, kan du heldigvis nå at gøre noget ved det allerede i dag. Læs mere om Smart Home.

3. Hvis du synes, dit net er for langsomt

Synes du, dit net er for langsomt? Med speedtesten til dit internet kan du finde ud af, hvor problemet opstår. Er det din internetforbindelse eller din trådløse router, der skaber problemerne? Og får du ikke den hastighed, du betaler for, kan det være, du bør overveje at skifte til fibernet. Med Waoo fibernet hos Eniig får du nemlig hastighedsgaranti – så du med garanti får den hastighed, du betaler for.

Hos os finder du Danmarks bedste internet med hastigheder på op til 500/500 Mbit/s. Så kan hele familien surfe, streame og downloade alt, hvad I har lyst til, uden at det går ud over den samlede hastighed i hjemmet.

Vink farvel til langsomt internet én gang for alle, og skift til fibernet i dag.

Se de forskellige fibernet-pakker her
Top