Waoo Fiber - Få Danmarks bedste internet med Waoo Fiber | Eniig

Forstærk dit trådløse internet med Smart WiFi

Er du også træt af en trådløst internetforbindelse, som svigter dig, når du har allermest brug for den? Smart WiFi er løsningen på dine udfordringer med ustabilt trådløst internet i hjemmet.

Selvom du har bestilt lynhurtig internethastighed, der uden problem dækker dit og din families behov for internet i hjemmet, så kan vægge, etageadskillelser, metalgenstande og diverse elektriske apparater have en negativ indflydelse på dit trådløse WiFi-signal og være årsag til, at du ikke får det ud af din fibernetforbindelse, som du betaler for. Derfor har Waoo udviklet Smart WiFi, der giver dig bedre trådløs dækning i hele hjemmet.



Waoo´s Smart WiFi kåret som bedst

Waoos Smart WiFi, som i Nordjylland forhandles af Bredbånd Nord, er blevet kåret som bedste WiFi-løsning til hjemmet. Kåringen fandt sted ved den internationale konference Wi-Fi Now i London i aftes, hvor Waoos Smart WiFi, som er udviklet i fælleskab med AirTies, vandt foran blandt andre Googles kommende WiFi-løsning.


Waoo har i 5 år ligget forrest i feltet herhjemme ved Loyalty Groups tilbagevendende BrancheIndex for Internet som Bedst i Test, men nu har Waoo også høstet international anerkendelse for deres Smart WiFi, som kom på gaden tidligere i år.
Prisen i kategorien Best In-Home Wi-Fi Product blev uddelt i går i London ved en af verdens førende WiFi-konferencer, Wi-Fi Now, og gik til Waoo og AirTies for i fælleskab at have udviklet en unik skræddersyet slutkundeløsning baseret på MESH-teknologi.

Fuldt udbytte af dit WiFi

Oplever du udfordringer med din trådløse internetforbindelse, og at du i dele af dit hjem ikke får det fulde udbytte af din hastighed, så er vores nyeste teknologi, Smart WiFi, din redning.

Smart WiFi er en stærk og stabil intelligent trådløs internetløsning, som modsat de konventionelle trådløse internetløsninger består af to enheder – et såkaldt WiFi-sæt. De to enheder er trådløse og kræver således ikke direkte kablet forbindelse. Det betyder, at du kan placere dem der, hvor du har behov for et forstærket internetsignal. Det giver dig derfor ikke blot den samme frihed som normalt trådløst internet kan levere, men sikrer derudover, at du får det optimale ud af den bredbåndshastighed, som du betaler for.

Placering af dine trådløse enheder

Vores Smart WiFi kan som udgangspunkt dække et hjempå ca. 140 m2. Har du et større hjem, kan du bestille flere enheder, som let kan forbindes til de to eksisterende trådløse enheder. For at få det fulde udbytte af dit Smart WiFi, er det en god ide at følge nedenstående gode råd til opsætningen:

Tænk på placeringen af de to enheder. Forsøg at placere enhederne så langt fra hinanden som muligt - enten på hver sin etage i din bolig, eller i hvert sit rum. Det giver dig den optimale dækning.
Placér enhederne centralt i din boligs rum, og forsøg også at placere dem hævet fra gulvet og så fritstående som muligt.
Hvis forhindringerne mellem dine enheder er større end to murstensvægge (ca. 15 meter), bør du overveje at bestille en ekstra enhed.

Sådan kommer du i gang med Smart WiFi

Når du modtager dit Smart WiFi, er de to trådløse enheder allerede forbundet til hinanden, og vil automatisk oprette intern forbindelse, så snart de bliver tændt. Derfor er det utrolig nemt at gå i gang med dit nye Smart WiFi. Følg disse enkle trin, og bliv hurtigt klar til at bruge dit lynhurtige, trådløse internet:

  • Slut den ene af de to enheder til din fiberboks/router.
  • Slut strøm til begge enheder
  • Vent til forbindelsen til begge enheder er oprettet, og flyt den ene enhed til det rum, hvor du ønsker at forbedre din internetdækning.


Vil du vide mere om Smart WiFi til din bolig, så er vores kundeservice altid klar til at hjælpe dig. Find svar på de oftest stillede spørgsmål, eller ring til os for nærmere information.
Top