Waoo Fiber - Få Danmarks bedste internet med Waoo Fiber | Eniig

Dækning i hele hjemmet med udvidet WiFi

Der er få ting, der er mere frustrerende end en hakkende WiFi-forbindelse. Da Thomas Bagge og familien blev tilbudt at prøve Waoos nye Smart WiFi var de heller ikke i tvivl om at takke ja – dækningen i hjemmet kunne i hvert fald ikke blive ringere.

God forbindelse men dårlig trådløs dækning

Familien bor i Vestbjerg ved Aalborg og har længe kæmpet med et trådløst internet, der ikke kunne dække hele hjemmet. Selve internetforbindelsen fungerede fint, problemet lå derimod i at få en stabil dækning i alle rum.

En WiFi Extender eller WiFi Repeater kan nogle gange være løsningen, da den forstærker signalet fra din trådløse router. Men har du et stort hus som Thomas eller et nybygget hus, med meget beton, så skal der stærkere midler til. Desuden kan vægge, etageadskillelser, metalgenstande og elektriske apparater ligeledes virke forstyrrende på dit WiFi-signal og sænke både styrke og hastighed, så du ikke får fuldt udbytte af din lynhurtige fibernetforbindelse.


Vigtigt med stabilt og hurtigt WiFi

Det er ikke kun hjemmets størrelse og indretning, der har betydning for presset på en WiFi forbindelse. Antallet af tilkoblede enheder er også et vigtigt parameter. Hos familien Bagge tæller det fem mobiltelefoner, to iPads, en stationær computer, en bærbar computer, varmeanlægget, alarmen og en Chromecast – og som udviklingen er lige nu, er det kun et spørgsmål om tid, inden køleskabet og vaskemaskinen også skal kobles på nettet. Et billede der gør sig gældende for de fleste husstande i Danmark og som kun understreger, hvad vi alle ved: Stabilt WiFi er alfa omega!

"På de mest aktive dage internetmæssigt kan min kone eksempelvis streame en serie, børnene spille iPad og/eller lave lektier, mens jeg også er online. Det foregår uden problemer, uanset hvor krævende vores internetforbrug er hver især.”

Waoos nye Smart WiFi gav stabilt internet

Løsningen på familiens udfordringer blev fundet, da Thomas’ svoger introducerede ham for Eniigs nyeste teknologi, Smart WiFi. Modsat de almindelige routerløsninger består Smart WiFi af to elle flere enheder, der placeres forskellige steder i hjemmet, så dækningen optimeres. Enhederne placeres fremme i rummene efter behov. Derfor er designet også tænkt grundigt ind, så enheden pænt og diskret smelter sammen med hjemmets øvrige stil.

På de mest aktive dage er der pres på internettet hjemme ved familien Bagge. Thomas’ kone streamer måske en serie, børnene spiller iPad og/eller laver lektier, mens Thomas selvfølgelig også selv er online. Efter at have fået Smart WiFi og en 100/100 MBit fibernetforbindelse foregår det hele uden problemer. Uanset hvor krævende internetforbruget er, så giver den nye løsning en lynhurtig og stabil trådløs dækning i hele hjemmet.

Når du køber fibernet hos Eniig er trådløst internet naturligvis inkluderet i prisen. Men selvom du har bestilt klippestabilt internet med en hastighed, der dækker dit og familiens behov, kan der stadig være faktorer der gør, at den trådløse forbindelse svigter.

Oplever du som Thomas og familien udfordringer med din trådløse internetforbindelse i hele eller dele af hjemmet, så kan Waoos Smart WiFi, være din redning. Det giver ikke kun den samme frihed, som normalt trådløst internet leverer, men sikrer derudover, at du får det optimale ud af den bredbåndshastighed, som du betaler for – i alle rum! Og så gør det jo heller ikke noget, at Waoos Smart WiFi er blevet kåret som den bedste Wi-Fi løsning til hjemmet.
Top