Kender du én der fortjener et skulderklap?

Det lokale sports-, forenings- og kulturliv er afhængig af, at der stadig er ildsjæle, som på trods af travlhed i hverdagen altid er klar til at give en hånd med efter fyraften, i weekender og i ferier. Nogle af disse ildsjæle skal da have en velfortjent anerkendelse for indsatsen.

Derfor uddeler Eniig ”Årets Skulderklap 2018” til fem frivillige personligheder i Midt- og Nordjylland. Et skulderklap der suppleres med 10.000 kr. til modtageren og 5.000 kr. til den klub eller forening, hvor han/hun har sit daglige virke.


Indstil én der gør en forskel

For at komme i betragtning til ”Årets Skulderklap” skal man indstilles. Det kan være af kolleger, medborgere, klubkammerater eller andre, som har bemærket, at her er der en person, som gerne tager en ekstra tørn for fællesskabets skyld. Læs mere om kendetegn på en kandidat til Året Skulderklap.

Så kender du en, som fortjener et ekstra skulderklap, så kan du indstille en kandidat til ”Årets Skulderklap 2018” HER. Sidste frist for indstilling er den 30. april 2018.
Top