Engagerede ildsjæle findes stadig



Det, som kendetegner en kandidat til Årets Skulderklap 2018, er et utrætteligt engagement og en vilje til at gøre noget ekstra på frivillig basis. Altså dem, der binder det hele sammen. Det kan være korlederen, tropsføreren fra de lokale spejdere, håndboldtræneren, ham der vasker tøj hver gang eller måske hende der kæmper for at fastholde den lokale købmand. Kort fortalt gives ”Årets Skulderklap” til 5 frivillige personligheder, lokale ildsjæle, de små og store arbejdsheste, som ikke er i rampelyset til daglig.



Eniig er et andelsselskab og dermed ejet af kunderne. Derfor er prisuddelingen en god lejlighed til at sætte spot på lokalt initiativ, og traditionelt går sponsormidler jo til de etablerede aktiviteter, klubber og institutioner. Det er jo fortsat sådan, at det lokale sports-, forenings- og kulturliv er helt afhængigt af, at der er nogen der vil knokle lidt ekstra for at gøre lokalområderne levende og aktive.
Top