Leo Christensen

Leo Christensen - Årets skulderklap

Leo Christensen, Silkeborg KFUM modtager 5. Skulderklap

Leo Christensen blev sidste modtager af Årets Skulderklap i denne omgang. Til DM-finalen BSV-Skjern blev halspeaker Leo hovedpersonen i halvlegen ganske uden hans vidende.

Leo er i vores øjne én af hverdagens helte, der med utrætteligt engagement går forrest uden at forvente en krone tilbage for indsatsen. Han har i mange år været formand for bloddonorerne i Silkeborg, er vågekone hos døende medborgere for at de ikke skal dø alene, er speaker i både SIF og BSV og stærkt engageret i Silkeborg KFUM. I 2017 havde Silkeborg KFUM 100 års jubilæum hvor han har lagt oceaner af timer med koordinering og planlægning bl.a. sammen med indstilleren Karsten Vestergaard Nielsen. Med til at overraske Leo var også hans 2 sønner og børnebørn.

 

Guldet kom alligevel til Silkeborg i går – det gik bare til Leo! 10.000 velfortjente kroner er på vej til Leo og 5000 kr. til Silkeborg KFUM.

Ser overrækkelsen her.

Top